Navlestrengen

DNA Art, af House of Patterns.

Øjeblikket er navlestrengen mellem tiden og evighedens livmoder. Det rummer den evige semiosis, hvor Logos griber ind i tiden og medierer mellem tegn og virkelighed og konstant nyskaber mening. Uden øjeblikket fortabes vi i tidens og dødens meningsløshed. 

Semiosis indebærer på den ene side tidens tand, der æder sig ind på universets ophobning af information, luger ud og uigenkaldeligt øger universets uorden på dets vej mod dets ultimative tilintetgørelse. 

På den anden side udgør semiosis øjeblikkets livgivende forbindelse til Logos gennem konstant nyskabelse af mening.

Som et billede eller spejl af Logos, er tegnet lagt ned i mennesket, uanset om semiosis finder sted i vores celler, i samspillet mellem mennesker, i samværet med Skaberen eller i dødens sidste tilintetgørelse af tiden og livets nyskabelse i evigheden.