Tanker om tid og evighed

Evigheden fordrer tilintetgørelse og genskabelse (palingenese) for at redde det skabte ud af tiden. Den evige Gud må træde ind i tiden, dø og genopstå, mennesket må genfødes, og verden må udslettes og genskabes. 

I tiden gennemgår mennesket og naturen omstilling og undertiden forvandling (metamorfose). 

Men når det gælder livsforbindelsen til evigheden, kan den kun virkeliggøres gennem død og tilintetgørelse. Og lige der, hvor intetheden indtræffer, i det potente øjeblik, skaber den evige Logos på ny hin enkelte og verden af intet. Lige der i øjeblikket, hvor jeg giver slip og lader mig gribe af Gud, der rækker ind i tiden fra evigheden. I overgivelse. Grebet i øjeblikket. I Guds øjes blik.